En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

29 august 2012

Copenhagen Cooking 2012 - Nordic Taste på Carlsberg # 3


I denne weekend har der i anledning af Copenhagen cooking, været et arrangement: Nordic Taste på Bryggernes plads ved Carlsberg i Valby.
Entreen var gratis, man betalte kun for smagsprøver via sin billet.
Jeg kunne godt lide det koncept, at det var gratis, for at komme ind og kigge og at man kun betalte for smagsprøverne, dog syntes jeg, at man godt kunne lave enkelte poletter for en smagsprøve, da man skulle købe 10 af gangen.
Nogle stande havde flere smagsprøver, som var lækre, men man kunne kun få én smagsprøve pr. stand på "klippekort á 10" forklaringen var, at ellers ville der ikke være nok smagsprøver til alle. Der tænker jeg bare, at de jo ikke uddeler dem gratis, folk betaler for dem, og derfor kunne en ide måske være at have ekstra mad med, når de ved folk er interesserede i arrangementet.
En ide kunne være at sætte standene sammen som laver det salte køkken, og så dessert standene sammen og reklamere for det i klippekorthæftet, da ens smagsløg i forvejen er godt på arbejde med alle de indtryk.
Mange af standene havde lange køer og man kunne derfor ikke se hvad man stod i kø efter, før man kom derhen. Jeg tror der er flere end mig, der bedst kan lide at slutte af med noget sødt og ikke få fx fisk efter kage.  
Udover restauranterne var der også enkelte nordiske forhandlere både danske og svenske, Jeg undrede mig dog over, at der ikke var nogle flere danske forhandlere med fx æbler, eller andet fra sæsonen.









Tvedemose svampegartneri
Enoki svampe i pandekagedej, stegt i kokosolie, de var gode som en hapser, man kunne ane kokossmagen.

Til Nordic Taste, stødte jeg også på denne stand, som var Tvedemose svampegartneri, Gartneriet ligger på sydsjælland, og dyrker flere varianter af lækre svampe.
Det var lidt mindeværdigt at hilse på Kirsten, som er min tidligere arbejdsgiver,  Jeg arbejdede en del år som barn/ung hos dem for at tjene mine lommepenge, inden jeg flyttede hjemmefra. Det var et godt job, som jeg var rigtig glad for dengang.
Deres produkter findes i de fleste supermarkeder.

Var du også til Nordic taste ? Hvad syntes du ?

Læs også #1
Print Friendly and PDF

1 kommentar:

  1. Hej Kristina.
    Jeg synes det giver en ekstra dimension, at kunne følge bla dine billeder (instagram + her) og at læse hvad du synes om arrangementet!
    Som beskrevet i mit indlæg fra Nordic Taste, synes jeg vældig meget bedre om dét i år, i forhold til sidste år. Der er kommet mere luft, det er vokset sig større og noget kønnere - so to speak.
    Men jeg er enig med dig i en fordeling af det salte og det søde - særligt når man havde stået i kø, og så opdagede det var noget sødt der var i vente, og ens smagsløg stadig arbejdede i det salte ...
    Tiltaget med at der nu også er lidt fødevaremarked synes jeg vældig godt om. Der var tid til at tale med forhandlerne, og de delte gladeligt ud af smagsprøver samt gode råd. Men som du skriver, så var den svenske del ret stor. Jeg tænkte at det er fordi Visit Sweden smider en del penge i konceptet?? Måske økologisk landsforening eller noget lignende skulle gøre det samme?
    Heldigvis var Regional Madkultur jo tilstede, og det var da også der jeg lagde mine (mad-)sparepenge ;-)
    På en eller anden måde manglede der også bare en my smule sol ... der var noget gråt og trist over rammerne, ikk´? Men det kan arrangørerne jo ikke gøre for, trods alt.
    Skal du ud og smage på mere her i slutspurten af Copenhagen Cooking?
    Mvh La Cucina Nada

    SvarSlet