En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

10 juni 2012

Lauras broccolisalat med sennepsdressing

Forleden dag var Jeg hjemme hos min veninde Laura og spise, Hun havde disket op med nogle gode sager såsom Italienske kødboller, Tomat bruschetta og denne gode broccolisalat, dressingen er en jeg selv har kreeret til en Grønkålssalat tidligere, som hun havde brugt den til denne salat og det smagte virkelig godt.

Det er uden mål, så lav portionen så den passer til antal personer. dressingen marinerer kålen, og gør den saftig, så brug mindre dressing, end man lige tror, det skal ikke svømme i dressing, der kan altid tilføjes mere, inden den spises, hvis det er nødvendigt.

Salaten:
Broccoli, rå små buketter
Asparges, rå i tern
Avokado, tern
Æble, rødt i tern
Rødløg, finthakket
Hasselnødder, hakket

Dressing:
Æblecidereddike (hvid balsamico eller anden lys eddike)
olivenolie
honning, flydende eller sukker
Bornholmsk sennep eller en anden sød sennep
salt, peber


Dressingen blev lavet lidt på slump, så smag dig frem, men gå efter reglen 1 del eddike til 3 del olie. (1:3) tilsæt de øvrige ingredienser, pisk det sammen til en ensartet dressing og smag den til.

Salaten: findel den rå broccoli, kom asparges, avokado, æble og rødløg i og vend rundt med dressingen, lad det stå og marinere ca. 30 min. smag den til og drys nødderne over inden servering.




Print Friendly and PDF

2 kommentarer:

  1. Det lyder godt. Tak for opskriften:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jannie
      Velbekomme, håber du vil synes om den ;o)

      Slet