En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

28 maj 2012

Skindstegt laks og broccolisalat med hytteost

Jeg elsker laks, den er så god og man kan lave så meget med den fisk, en klassiker er sprødstegt laks. Hvis skindet er renset for skæl, fungerer skindet næsten ligesom flæskesvær.
Til denne laks serverer jeg den sammen med en simpel broccolisalat, som er lavet uden mål.

Til 1 person
1 stk. laksefilet, gerne med skind uden ben.
salt og peber
olie til stegning

Kold Salat: 
Broccoli, kogt og afkølet
Hytteost
Oliven
Granatæbler eller tern af alm. æble
Pinjekerner
Salt og peber
Evt. lidt olie-eddike dressing

Ris som tilbehør (Jeg brugte brune)

Salat: lav salaten lige inden brug, så broccolien holder sin flotte farve. del broccolien i mindre buketter, læg dem i en skål/ gryde, tilsæt salt og overhæld med kogende vand, lad dem trække møre, de skal stadig have bid. hæld vandet fra og køl dem ned med koldt vand for at stoppe kogningen. lad dem dryppe godt af.
Læg broccolien i et fladt fad og stænk med olie-eddike dressing eller bare med salt/peber. byg salaten op, ved at lægge hytteosten på, i tilfældige klatter, pynt med oliven, granatæbler og pinjekerner.

Laks:
Dup laksen tør med køkkenrulle. varm olien op og læg laksen med skindsiden nedad på en varm pande,  skru ned og lad den stege næsten færdig på den side (ca. 3/4) man kan se det på farven, tilsidst vendes laksen og steges færdig de sidste par minutter.

Note: det er pænest hvis man laver salaten i et fladt og større fad, så man ikke blander salaten for meget, når mange mennesker tager fra fadet.

Note: ved at stege laksen næsten færdig på skindsiden, gør at man beskytter fisken og undgår at den bliver for tør, denne metode er især god, til  alle fisk der er skind på.


Print Friendly and PDF

Ingen kommentarer:

Send en kommentar