En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

26 maj 2012

Fyldig muslingesuppe baseret på øl og fløde


Denne ret er lækker og hurtig at lave, man kan sagtens lave en mindre portion og servere til forret.
Jeg har tilsat en del grøntsager, så der er en fylde og giver en større mæthed, så den kan bruges som hovedret. server med et godt stykke brød til.  

Til 2-3 personer (Hovedret)

1, 5 kg blåmuslinger
1 bagekartoffel el. 5 små, i små tern
2 gulerødder, tern
1 lille løg el. ½ porre, tern
6 champignon
2 dl. mørk øl (jeg brugte Harboes specialøl: siden 1883)
3-5 dl fløde (efter smag)
Salt/ Peber
Dild el. persille til pynt

Start med at rense muslingerne:
kom alle muslingerne i koldt vand, kør rundt med hånden nogle gange, så urenheder falder til bunds.
tag hver musling og fjern "skægget" der sidder i buen, er den lukket kan den bruges
Er der en musling der er åben, bankes den let mod bordet, lukker den sig, kan den bruges, forbliver den åben, SKAL den kasseres, så er den nemlig død.
Tjek alle muslingerne, det er vigtigt, når man har med muslinger at gøre. (man kan risikere at blive syg, hvis man spiser nogle der er dårlige)

Rens grøntsagerne og skær dem i tern.
Brug en stor gryde: start med at sautere løget, indtil det er blankt, tilsæt kartoflerne og lad dem stege med et stykke tid, uden de får farve. tilsæt gulerødderne og svampe.
Tilsæt øllet og lad det simre under låg, indtil kartoflerne er møre.
Tilsæt fløden og lad det koge op, smag til med salt og peber.
tilsæt muslingerne og vend dem rundt i suppen, læg låg på og lad det simre nogle minutter ca. 3-5 min, indtil muslingerne har åbnet sig.

serveres straks pyntet med dild el. persille. og med et godt stykke brød til. og gerne den slags øl, der er brugt i retten.

Når de spises: spis dem der er åbne, de muslinger der er lukkede, eller kun har en åben sprække kasseres


Note: sørg for at koge øllen lidt ind, inden der tilsættes fløde, ellers skiller suppen.
Note: køb altid lidt ekstra muslinger, da man aldrig ved, hvor mange der evt. skal kasseres.
Note: øllen jeg brugte var en mørk special øl fra Harboe kaldet siden 1883, som har undertoner af malt, humle og lakrids, den har en let sødme.




Print Friendly and PDF

Ingen kommentarer:

Send en kommentar