En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

29 april 2012

Boller med ølandshvedemel



Denne opskrift kræver, at man bruger sin røremaskine. En håndmixer kan ikke klare det. Så er det jo godt at jeg fik en Kitchen Aid i fødselsdagsgave.
Det er nemlig meningen at dejen skal piskes/røres med kødkrogen, Hvis dette ikke gøres risikerer man at få flade brød, der ikke er luftige og med en god skorpe.

Denne dej er ikke lavet på surdej og den er heller ikke koldhævet, jeg ville afprøve glutenprøven*, for at se om brødene blev gode, uden ovenstående metoder, og det gjorde de, jeg tror helt sikkert, at der ville være mere smag i dem, hvis den havde koldhævet, men syntes nu at de smager godt alligevel. 

Giver 2 brød el. ca. 24 mindre boller

5+1  dl koldt vand
25 g gær
200 g hvedemel
400 g fuldkorns ølandshvedemel
10 g salt
2 spsk olie

På en røremaskine (ikke håndmixer)
Rør 5 dl vand og gær sammen i en skål. Tilsæt mel, fuldkornsmel og salt, og pisk dejen på røremaskinen, (brug krogen) først ved lav hastighed til melet er æltet ind i dejen, tilsæt den sidste dl vand og rør rundt.  skru derefter op på høj hastighed og pisk dejen i ca. 20 min. (den skal være blød og våd)
Lav en glutenprøve* for at se om dejen evt. skal æltes lidt mere.
Lad dejen hæve 1½ time gerne længere, (jeg lod den hæve 3 timer, da jeg havde tid til det)

Varm ovnen til 250 *c ved normal (ikke varmluft) - de sidste 5 min. varmes bagepladen med.
Vend dejen ud på et meldrysset bord, undgå at trykke eller trække i dejen, men del den forsigtigt enten som brød eller boller. og læg forsigtig brødene over på den varme bageplade med bagepapir.
bag så brødene i 15–25 minutter. Køl brødene af på en bagerist, de skal lyde hule, når man banker på bunden.


*Glutenprøve går ud på at man skal kunne hive i dejen, så den følger med op, som en elastik, man skal kunne nærmest folde den ud med to våde hænder (som hvis man åbner en avis og folder ud) Print Friendly and PDF

Ingen kommentarer:

Send en kommentar