En blog om kærlighed til hjemmelavet mad og gode råvarer.
Jeg håber du kan blive inspireret af mine opskrifter og det vil kun glæde mig,
hvis du finder min blog interessant til at blive fast læser.
Feedback på mine opskrifter/ indlæg er mere end velkommen.
God fornøjelse.

18 marts 2012

Vild med søde sager ?


Jeg er i øjeblikket i praktik på et fritidshjem for børn i alderen 5-10 år. Institutionen er slikfri, men nogle børn får en del søde sager med i madpakken ovre i skolen.
Denne plakat er hovedsageligt henvendt til forældrene, så de visuelt kan se hvor meget sukker der er i de ting, der er mest populære at give med i madpakken. (undt. is, det er mere derhjemme)
På plakaten er kun en lille del valgt ud.
Og her kommer det smarte så, Fødevarestyrelsen har lavet en hjemmeside der hedder sukkerspionen, hvor man kan tjekke sit barn og i øvrigt også sit eget sukkerforbrug. for en dag.
Man taster vægt, højde og alder ind, hvis man er 10 år el. derover oplyser man også sit aktivitetsniveau
så fortæller den hvor meget tilsat sukker man MAX må få på en dag. (hvis man i øvrigt spiser sundt og varieret)
Derefter trykker man ind på billederne hvor meget man har fået af hver ting den dag (holder man musen over billedet, uden at trykke, fortæller den hvad denne portion svarer til)
tryk "beregn" og den fortæller hvor meget sukker du har spist.
tryk derefter "dit resultat" så viser den specificeret dit indtag.


Hvis det er lidt utydeligt på plakaten så skriver jeg lige indholdet på diverse søde sager, så kan i selv tælle sukkerknalderne.
OBS: 1 sukkerknald svarer til 2 gram sukker

1. kolonne: 
½ L sodavand 
2 dl. kakaomælk (svarer til en lille brik)
1 flødeis med chokolade á 80 g. (ispind)
1 danone yoghurt
1 kinder mælkesnitte
1 stk. kage á 40 g
ca. 11/4 tsk. honning/sirup

2. kolonne:
5 stk. blandet slik
1 sodavandsis á 50 g (ispind)
1 frugtyoghurt á 150 ml.
2 mariekiks (obs: måske er der ikke meget sukker i, tilgengæld er der en del fedtstof i)
2 kanelgifler
ca. 1 1/4 tsk. smøre nøddepålæg fx nutella

Husk denne hjemmeside beregner kun tilsat sukker og ikke fedtstof, som jo også er kalorier.
Vi er alle forskellige, og bevæger os /spiser forskelligt, så tag resultatet som en vejledning.

Jeg blev overrasket må jeg indrømme, desværre er der ikke mulighed for at indtaste sin morgenmad, jeg tror der er en del børn, der får sukkerholdige morgenmadsprodukter.

Gå ind på siden og se om du også bliver overrasket over dit/jeres indtag.

Kilde: www.sukkerspionen.dk

Print Friendly and PDF

Ingen kommentarer:

Send en kommentar